Hjælper børn i trivselsvanskeligheder og løfter institutionens kvalitet i praksis.

Udvikling af Praksis hjælper institutioner til at arbejde kvalificeret og systematisk med faglig refleksion i det pædagogiske arbejde – og på en måde så det er forankret i institutionens praksis efter forløbet er slut.
Kvalificeret systematisk refleksion i team er overraskende effektivt til at styrke trivslen hos de børn man som pædagogisk personale har bekymringer for og udfordringer med at hjælpe. I mere end 4 ud af 5 tilfælde oplever personalet, at der sker en markant og vedvarende forbedring af barnets trivsel og udvikling. Erfaringerne viser desuden, at der sker et markant fald i behovet for ekstern hjælp og rådgivning (ressourceteam, PPR mv.) hos institutionerne.
 Herudover er store sidegevinster ved forløb:
  • Styrker fælles sprog, mindset og samarbejdet i personalegruppen. Med et skift i fokus fra ‘det vanskelige barn’ til fokus på læringsmiljøet, relationerne og personalets egne konkrete handlemuligheder for at styrke barnets trivsel. 
  • Frigiver ressourcer og mindsker væsentlig stress og pres hos personalet . Ofte er de børn personalet tager op børn der fylder og presser personalet meget i hverdagen. 
  • Løfter kvaliteten af kerneydelsen i praksis i tråd med Den Nye Styrkede Læreplan og på en række vigtige områder (heriblandt: inklusion, tidlig indsats, gode læringsmiljøer og bedre forældresamarbejde mv.).

 

Praksisnære metoder og kompetenceudvikling

Både refleksionsmetoden og kompetenceudviklingen er praksisnær og vedkommende for personalet. Begge dele er løbende udviklet og videreudviklet gennem de sidste 14 år i tæt samarbejde med ledere og pædagogiske personale ved længere forløb i et stort antal institutioner.
Refleksionsmetoden er desuden baseret på systemisk teori, samt hvad forskningen peger på har størst betydning for børns trivsel og udvikling.
Erfaringerne indbefatter 1 årige kompetenceudviklingsforløb i mere end 50 institutioner og Søren Fisker har faciliteret mere end 1500 supervisioner med pædagogiske team omkring børn i trivselvanskeligheder.

 

Systematisk Refleksion i Pædagogisk Praksis – Nye handlemuligheder og bedre trivsel (Dafolo)

7733Søren Fisker er forfatter til bogen “Systematisk Refleksion i Pædagogisk Praksis – Nye Handlemuligheder og Bedre Trivsel” (Dafolo, 2018) i forlagets serie “Læring i Dagtilbud”.

Tidsskriftet Børns Hverdag (Daginstitutionernes Landsorganisation/DLO):

“Processen opdeles i 8 faser, som hver især er en guldgrube af læring for personalet”

“Den helt store gevinst ved metoden, ud over det indlysende formål, at bidrage til at barnet kommer i bedre trivsel, er at personalet oplever at de virkelig har noget værdifuldt at bidrage med, i forhold til børn som de ofte føler sig magtesløse overfor uden at der skal fremskaffes ekstra ressourcer.”

 

 

Bogen kan købes hos Dafolo

 

 

Video:

Se video om et forløb

Jeanette Lundum, Pædagogisk Leder, Den Grønne Kastanje:

”Det er nemt at gå til og fylder et hul pædagoger har haft længe. Jeg er fuldstændig solgt over, at det virker. Det frigør ressourcer, så der er energi til en masse andet med børnene, og letter pædagogernes psykiske arbejdsmiljø”.

 

 

 

Trine Skanderup, Fritidsleder, Hareskovens Lilleskole:

“Det gør en kæmpe forskel for børnene og hæver blikket og fagligheden hos de professionelle, der arbejder med det. Det virker og det virker med det samme!”

Pia Randa-Boldt, Pædagogisk Leder, Væksthuset:

“Man taler meget om tidlig indsats, og nu har vi endeligt et redskab, hvor vi helt ned i vuggestuen kan tage fat. Vi har fået et fælles redskab, som skaber god trivsel og udvikling for barnet, men som også opkvalificerer personalets faglighed. Jeg oplever, at vi faktisk får flere ressourcer til at have fokus på børnene ved at bruge metoden”.
.
.
.
.
.
.
 Anne Pedersen, Pædagog og uddannet processtyrer, Spiren:

“På kort tid bliver din indsigt angående et barn i mistrivsel udvidet, og du bliver klarere på, hvordan du med få pædagogiske ændringer støtter barnet til en positiv udvikling. Som processtyrer er det meget bekræftende at  mærke det pædagogiske personales glæde og gåpåmod, når de finder frem til nye handlemuligheder på en pædagogisk udfordring.”